Forældet flygtningepolitik koster fremtidens velfærd



Horsens forventes at modtage 161 flygtninge i 2015 (foruden de 229 flygtninge og familiesammenførte, som er her i forvejen). Det vil med sikkerhed komme til at koste danskerne formuer.
Staten giver ganske vist kommunen en pose penge for hver flygtning, og regeringen har haft held med at bilde befolkningen ind, at tilskuddet modsvarer udgifterne. Ja, det hævdes endda, at flygtninge økonomisk er en gevinst for lokalområdet. Men det passer naturligvis ikke.
For Horsens' vedkommende budgetteres foreløbig med en nettoudgift på integrationsområdet på 18,3 mio. kr i 2015. Og heri er ikke indregnet de familiesammenføringer, som næsten med garanti kommer oveni flygtningekvoten.
Efter 2-3 år forsvinder statstilskudet, og så hænger kommunen på den fulde udgift. Eller rettere sagt: den almindelige dansker betaler, for pengene kan jo kun tages fra velfærdssamfundets øvrige poster.
I øjeblikket er mantra'et, at flygtninge hurtigt skal ind på arbejdsmarkedet. Det har man godt nok sagt de sidste 30 år, men realiteten er, at flygtninge og indvandrere fra 3. verdens lande gennemsnitligt er betydeligt dårligere uddannet end danskere, og at de har en gennemsnitlig langt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor havner mange flygtninge permanent på kontanthjælp eller førtidspension. Eksempelvis har 4 ud af 5 ægtepar på kontanthjælp indvandrerbaggrund. En ny undersøgelse viser, at efter 10 år i Danmark er kun hver fjerde flygtning i beskæftigelse. Sideløbende hermed har skiftende regeringer bevidstløst accepteret arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.
De jobs, som flygtninge måske kunne få, er dermed allerede besat. Og igen kommer den almindelige dansker bagest i køen. For politikerne er det åbenbart blevet vigtigere at forsørge forskellige udlændinge, end det er at sørge for danskerne.
På længere sigt vil prisen på den nuværende flygtningepolitik blive så høj, at hverken Horsens, Danmark eller for den sags skyld Europa kan opretholde et stabilt velfærdssamfund for vores egne borgere. Politikerne lige fra byråd op til EU-systemet må derfor ændre deres prioritering. Første skridt på vejen er at få byrådene og Folketinget til at forstå, at Horsens og Danmark simpelthen ikke kan modtage flere flygtninge!
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025