Forældreindsats giver store oplevelser for de små i Hovedgård



Dagtilbud Hovedgård fejrede forældreindsatsen med en festlig cykelindvielse.

Den friske vind får børnenes røde æblekinder til at blusse, og de hviner af fryd. Dét scenarie har pædagoger og dagplejere i Hovedgård glædet sig til i to år, mens forældrebestyrelsen i Dagtilbud Hovedgård har knoklet for at samle penge ind til to elcykler med lad. Nu er det lykkedes, og det fejrede institutionen med en cykelindvielse i fredags:
 - Vi er privilegerede over det enorme forældreengagement, vi har i Hovedgård. De tager ansvar og arbejder benhårdt for at skabe nye muligheder for fælles oplevelser for børnene, fortæller dagtilbudsleder Gitte Werborg.

Cykelture bringer naturen tæt på
Dagplejere og pædagoger vil bruge cyklerne til at udnytte den smukke natur omkring Hovedgård, som små fødder kan have svært ved at traske ud til. Gitte Werborg glæder sig til tage cyklerne i brug i det pædagogiske arbejde:
 - På cykelturene får børnene ikke bare frisk luft. Vi udvikler også deres sprog ved at snakke om de ting, vi ser, og så får de nogle helt unikke naturoplevelser.
 De to elcykler er sponsorerede af ’SuperBrugsen - støtter lokalt’, Hovedgård Antenneforening, Friluftsrådet, D.A.K Anlæg og forældre i Dagtilbud Hovedgård.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025