Forrygende fødselsdag i Kagehuset



Bagermester Henrik Kjær markerede fredag at det er 10 år siden han overtog Hovedgård Bageri.
 Dengang var bageriet beliggende i Vestergade i Hovedgård. På 10 års dagen i skarp kontrast til det nye store bageri på butikstorvet i Hovedgård, der dagligt leverer til Kagehusene i Hovedgård, Egebjerg, Stensballe, Gedved og Østbirk. Og det blev en travl fødselsdagsfredag for personale og bagere.
 - 800 liter fløde har vi brugt i dag, fortæller bagermester Henrik Kjær, imens han ivrigt skærer kagestykker ud af den kæmpe kageoverraskelse, som var en del af fredagens store tilløbsstykke. Disneys Frozen var det imponerende motiv som bagermesteren og de kreative bagere havde skabt til fødselsdagsfesten. Og det skabte traditionen tro lang kø - længere end de fleste havde forestillet sig. Den første time fra kl. 14.00, og hen over børnene fik skolefri, blev der skåret alle de kagestykker ud af kagen bagermesteren kunne nå, og det går altså imponerende hurtigt. Alt imens den flotte kagekunst flittigt blev fotograferet med mobiltelefonerne.
 Det blev en festligt eftermiddag i bageriet i Hovedgård, og mange benyttede lejligheden til også at ønske den populære bagermester og Mette tillykke med den runde dag.
 Da dagen var omme var det tid til at gøre status fra de 5 kagehuse: 3600 gratis 5-korns brød havde kunderne modtaget. Næsten 2000 rugbrød, mere end 1300 Othello lagkager og et pænt stykke over 2500 fastelavsboller blev sendt over disken denne fredag. Sidst på dagen var det slut med fastelavnboller til kunderne. Omkring kl. 15 måtte bagerne indstille produktionen af ”flødebollerne”, man kunne ganske enkelt ikke nå at producere og få dem ud i butikkerne inden lukketid.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025