
Østbirk IF’s U16 drenge var den 25. januar til regionsfinalerne i Futsal, hvor det blev til en flot 2. plads.
Østbirk tabte knebent 0-1 til dagens nr. 1 Hadsten, hvorefter Aarhus Syd FC i sikker stil blev slået 4-0. I den sidste kamp mod Ebeltoft blev det til 1-1, hvilket samlet set rakte til 2. pladsen.
Østbirk havde kvalificeret sig til finalerne ved at vinde egen række i sikker stil. Her blev det til 7 sejre, 1 uafgjort og et enkelt nederlag. Så ganske flot, at sæsonen kun bød på 2 nederlag, da Futsal forinden var et helt nyt bekendtskab for de unge spillere.
Dagens hold var øverst fra venstre: Træner Allan Mikkelsen, Frederik Albøge, Lau Kallehauge, Mik Kløve, Jonas Truelsen. Nederst fra venstre: Magnus Kronow, Matias Jacobsen, Jakob Kristensen. I kvalifikationen har Peter Hauch og Mathias Alrø Iversen også spillet, men måtte melde fra finalen pga. skader.