To unge kunstnere, Simon Fensholm (1985) og Iris Bendt-Hedal (1986), sætter fra den 27.maj deres præg på Galleri Brænderigårdens vægge med deres surreelle billedverden.
De er unikke hver for sig og dog i samklang med deres finurlige frimodighed i, hvad de sætter på lærreder med billedelementer og tilhørende titler.
Titlerne på de to kunstneres malerier er så signifikante, at man stopper op en ekstra gang, smiler lidt, rynker brynene og SER efter, hvad der menes. Og får man så meningen? Ja, det afhænger af, om man SKAL have en mening, VIL have en mening eller ”blot” får en understregning af, at her er noget specielt på færde, som man måske må tage på sig at udlægge helt selv!
Simon Fensholms sprudlende, surrealistiske malerier med dagligdags motiver brugt særpræget og med ligeså særprægede ordspilstitler, der i forening får en til at trække på smilebåndet og lige se efter én gang til: Jo, den var god nok!! Man bliver altså i overmåde godt humør, når man møder hans syrede billedverden, der fandenivoldsk udspringer af en fantasifuldhed uden lige.
Selv siger Simon:
”Billederne er fortællinger fra indersiden, et sted langt inde i mit hoved, der hvor fantasi og refleksionerne gror.
Et sted hvor det umulige er muligt og det mulige nogen gange er helt umuligt.
En autentisk skildring af virkeligheden og alle de dagdrømme den indeholder.
Her bliver penselstrøg til eskapistiske skjulesteder for det ukendte og uudforskede, i storbyens forvirrende konstruktion af neon, café latte, smartphones og flaskesamlere.
Billederne er hermed et portræt af storbyens forvirrende konstruktioner, og den tavse poesi, der kan gemme sig lige under overfladen.
Jeg forsøger at dokumentere de stemninger og indtryk, der koges ned og sammensættes til historier om det usagte og tvetydige. Det ukendte og skjulte.
Billederne tager udgangspunkt i nysgerrighed, og skabes igennem en undersøgende proces, hvor improvisation og refleksion danner rammen for billedets æstetiske fortælling.
For mig, er det at skabe og tegne, en måde at flygte og træde ind i en ny verden uden tid eller tyngdekraft.
Jeg har et behov for at skabe og fortælle hver dag – et behov for at male, tegne, bygge en papmache-skulptur eller tømme en spraydåse.
Det er noget, jeg bare er nødt til at gøre. En nødvendighed. Et behov for at trække vejret og råbe op."
Selv siger Iris:
”Jeg er meget fascineret af de mørke sider i mennesket og livet, og dette kommer altid til udtryk i min kunst, enten i en meget direkte konfrontation eller i mere implicitte små stikpiller igennem detaljer i malerierne. Jeg Har altid været interesseret i den dobbelthed der er at finde i alle aspekter af mennesket og livet. Derfor startede jeg med at arbejde med spejlingerne, for at forsøge at sætte det på spidsen at der eksisterer to sider i stort set alt hvis man bare kigger dybere end på overfladen.
Jeg er senere begyndt at arbejde med mennesker i billederne, hvilket jeg kunne mærke jeg havde manglet og især fordi menneskets følelser er noget jeg bruger meget tid på og havde brug for at kunne formidle. Menneskerne er ikke virkelighedstro og lidt tegnefilmsagtige, hvilket er helt bevidst for at skabe en afstand som gør at man kan tage nogle store og dystre emner op og gøre dem lettere fordøjelige. Humoren er vigtig for mig, og det har disse malerier været med til at sætte større fokus på”.
Der er festlig fernisering fredag den 27. maj fra kl. 17 til 19 i Galleri Brænderigården på Søndergade i Horsens, hvor begge kunstnere også er til stede.
Alle er velkomne, og udstillingen varer til 17. juni 2016.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
