GenbrugsSTOMP - Rethink Rhythm



Kan man spille på en kasseret paraply og en rive med bøjede tænder?
 Det finder vi ud af, når Horsens Musikskole i næste uge har GenbrugsSTOMP på programmet. I løbet af ugen skal elever fra Horsens Musikskole og Balletskole i samarbejde med en vaskeægte Stomp’er, Peter Stavrum, og lærere fra musikskolen både finde og opfinde alternative rytmeinstrumenter af kasserede ejendele, og skabe et brag af en forestilling, som skal vises på Horsens Genbrugsplads lørdag den 1. juli 2017.
 Projektet sætter fokus på deleøkonomi og genbrugstanken, og Genbrugspladsen i Horsens opstiller til formålet en Rethink Rhythm Container, hvor borgere I en given periode kan efterlade/donere effekter, som man mener egner sig til Rethink Rhythm.
 I samarbejde med personalet på Genbrugspladsen sorteres og udvælges de effekter som bringes til Kulturstationen til brug i projektugen.
 - Vores vision med Rethink Rhythm er at inspirere og motivere musikskolelærerne, musik- og balletskoleeleverne samt genbrugspladserne til at tænke ud af boksen, siger afdelingsleder på Horsens Musikskole og Balletskole Knud Mortensen.
 Udover Peter Stavrum deltager 2 af musikskolens trommelærere: Peter Jessen og Jacob Houmøller, og sammen med ca. 15 elever skal de i løbet af den første uge i skolernes sommerferie lave en sjov rytmisk forestilling, som holdes sammen af koreografen Hanne Stubberup.
 Projektet er en del af Ta’ Fat om Dansen.
 Det foregår på på Genbrugspladsen i Horsens lørdag den 24. juni kl. 9-14, hvir Musikskolens lærere og elever udvælger effekter på Genbrugspladsen – i samarbejde med medarbejderne på Genbrugspladsen.
 Forestillingerne er lørdag den 1. juli kl. 9-15.
 Når projektet er slut skal alle effekter og udviklede instrumenter selvfølgelig afleveres tilbage til genbrug som en del af projektet og i respekt for ånden i genbrugstanken.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025