Udfyldningsvalg i Kattrup sogn



Kattrup kirke. (Foto Jørn Kildall)

KATTRUP - Det undrer nok flere medlemmer af folkekirken, at der igen skal være udfyldningsvalg i Kattrup sogn. Der har jo lige været udfyldningsvalg 1. april, men det lykkedes ikke dengang at få nogen valgt.

Af Niels Anders Lund Svendsen, fmd.
Kattrup-Tolstrup Sognes Menighedsråd.

Det fælles menighedsråd for Kattrup og Tolstrup sogne ansøgte derfor biskoppen om tilladelse til at afholde endnu et udfyldningsvalg. Denne tilladelse har vi fået, og derfor er valgbestyrelsen igen gået i gang med planlægningen ud fra givne retningslinjer i lovgrundlaget.

Udfyldningsvalget, som man kan se bekendtgjort i særlig annonce i nærværende avis, afholdes 16. september 2025 kl. 19 i Kattrup kirkehus, Elbjergvej 44 ved en såkaldt valgforsamling. Hvis vi får valgt et medlem denne aften, og der ikke senere kommer en alternativ liste, er vedkommende valgt. Vi vil også denne aften forsøge at få valgt et par stedfortrædere, da der ikke er nogen i Kattrup sogn.

Orientering om arbejdet

Orienteringsmøde tirsdag d. 19. august kl. 19.00 i Kattrup kirkehus.

Inden vi kan afholde udfyldningsvalget, skal der ifølge loven afholdes et orienteringsmøde, også bekendtgjort i annoncen. Orienteringsmødet vil blive holdt sammen med det lovbestemte årlige fælles menighedsmøde, fordi det i store træk er de samme forhold, der orienteres om, nemlig menighedsrådets arbejde, og den økonomi vi har til rådighed, ligesom man kan stille spørgsmål, og selvfølgelig orienteres om valghandlingen d. 16. september.

Denne aftens møde er for begge sogne, og enhver er velkommen.

Event. oplysninger om udfyldningsvalget kan indhentes hos valgbestyrelsens formand Dorte Elmelund Sørensen, Kattrup eller hos menighedsrådets formand.
 

Lignende artikler

N. A. Lund Svendsen

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025