
Byrådet i Horsens står overfor en situation, hvor der skal tages stilling til hvilke skoler der fremadrettet skal have udskoling. Som konservativ mener jeg ikke denne beslutning alene skal tages på rådhuset, men ude hos forældrene og i skolebestyrelserne. Vi ønsker at give forældrene tid og mulighed for at få indflydelse på hvordan vi skaber den ideelle skole. Specielt i oplandsbyerne er det vigtigt, at vi tænker os godt om, da lukning af en skole kan få store konsekvenser for lokalsamfundet som attraktiv bosætningssted.
Hvorfor er det at byrådet skal træffe en hurtig beslutning, ud fra anbefalinger fra administrationen? Jeg mener klart at vi skal flytte magten og indflydelsen væk fra embedsværket, og ud til skolebestyrelserne i et samspil med politikerne.
Derfor foreslår jeg at vi i stedet danner nogle større decentral styrede skoledistrikter, hvor tre eller fire skoler indgår med fælles ledelse i distriktet. Så bliver det de enkelte skoledistrikters forældrebestyrelser i et samspil med skoleledelsen, der efter et par år skal komme med anbefalingerne om, hvordan strukturen skal se ud i deres distrikt. Samtidig er det vigtig, at vi får en debat om, at lærerne får den fornødne tid til at undervise og have tid til den enkelte elevs trivsel, som afgørende for indlæringen.
Sådan et distrikt kunne eksempelvis bestå af skolerne i Egebjerg, Østbirk og Gedved eller Dagnæs, Tyrsted og Bankager. På den måde kommer demokratiet til at virke fuldt ud, og forældrene får den indflydelse som er så vigtig for mig som konservativ. Vi mener nemlig, at den enkelte familie skal have ret og frihed til, at have indflydelse på hvordan vi udvikler den bedste skole for deres børn.
Som medlem af børne- og skoleudvalget i Horsens byråd, ser jeg tydeligt at vi skal til at tænke helt anderledes. Vi har igennem flere år haft et stigende antal lektioner i skolerne, men uden den store effekt på antallet af unge der bliver erklæret uddannelsesparate efter folkeskolen. Det er en stor bekymring for os konservative. Politikerne skal sætte rammen for nogle robuste skoledistrikter, der peger fremad i forhold til at flere er uddannelsesparate, når de forlader Folkeskolen. Inden for denne ramme skal der være plads til at forældrebestyrelserne og forældre kan være med til at definere hvordan vi bedst tilrettelægger undervisningen.
Det er god konservativ ånd, at bremse centraliseringen i samfundet, og give medindflydelse til de borgere der står med udfordringerne inde på kroppen.
Derfor vil jeg foreslå byrådet, at vi i stedet for at lukke udskolingen på skoler på baggrund af et oplæg fra administrationen, opretter skoledistrikter der efter nogle år kan komme med deres indstillinger. Det er jo først og fremmest kvaliteten og elevernes læring i folkeskolen vi skal forbedre.