En historisk aftale er kommet på plads i Paris. Verdens ledere har på hidtil uset vis forpligtiget sig til konkrete klimamål. Banen er kridtet for virksomhederne indenfor vedvarende energi, grøn teknologi og de mange underleverandører.
Investorerne har da også allerede rettet blikket mod tunge drenge indenfor vindkraft. Men ellers har der generelt været lidt stille. Man har kunnet se en betydelig stigning i aktieindekset indenfor vindkraft og solenergi efter aftalen kom i stand den 12. december. Men optimismen er til at overse.
Særligt hvis man ser det over et længere forløb. De sidste to år har kursen været meget svingende. Det virker ikke som om, at man ser de helt store muligheder. I hvert fald ikke, når man sammenligner med indekset over de 500 største amerikanske virksomheder, der er steget 46 procent de sidste to år.
Den beherskede begejstring blandt investorerne står lidt i kontrast til at forskere, erhvervsfolk og politikere igen og igen har kaldt aftalen i Paris et historisk vendepunkt. Og samtidig er Klimarådet herhjemme kommet med en anbefaling om at skabe sikkerhed om de energipolitiske rammer og holde et stabilt tempo i omstillingen.
Uanset hvad så er kul og olie på retur. Den sidste kulmine i England lukker i disse dage og der er generelt enighed om, at grøn energi er vejen frem. Men tilbageholdenheden blandt investorerne kan skyldes de blandede signaler. Eksempelvis vil man i Australien nu bygge verdens største havn til udskibning af kul. Måske er det den slags, der giver flimmer på investorernes skærme.
Faktum er, at aftalen i Paris forpligtiger landene til at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur under to grader og gøre en indsats for at begrænse den til 1,5 grader. Svagheden er dog, at målet ikke omsættes til et mål for hvor meget udledninger af drivhusgas skal nedbringes for at gøre det muligt. Det politiske signal er dog ikke til at tage fejl af. Olie og kul er fortid. Grøn energi er fremtid. Det kan man forhåbentlig også snart aflæse hos investorerne.
