
I Vestbirk findes alle tiders gode vandkraftværk!
Svar på læserbrev fra sidste uge til børnebogsforfatter Line Iversen.
Således indledte du Line dit læserbrev og du sluttede med:
”og det kan køre mange år endnu, bare på vand”.
Det er nemlig sådan det er, og det er ren tale, i modsætning de mange manipulationer om at vandkraftværket er gammelt, altså kassabelt, eller - uøkonomisk, nej tværtimod, det er en god forretning, ellers spørg driftslederen!
Line, du skriver også om de store vindmøller, som er in lige nu.
Om al det giftige affald, når de skal skrottes om 20 år, og modstanden mod vindmøller her og der.
Alt imens drømmer man i ramme alvor om at nedlægge det seje og ren-energi producerende Vestbirk Vandkraftværk, der ligger der året rundt og er i gang.
Klimaråd og grøn energi
Vi læser også at Horsens Kommune må importere grøn energi fra andre kommuner, for at overholde sin co2 aftale, og det samme er jo tilfældet med Danmark. Import og køb af kvoter fra andre lande.
Var det ikke på tide, at se i øjnene, at kulindustrien er aftagende og det er grøn energi, der skal satses på, jo før jo bedre. Det er ubegribeligt at Vandløbsrådet stadig har ”frit løb” til at true Vandkraftværker langs Gudenåen, for i stedet at få større mængder af laks og ørred som kan fiskes af udenlandske turister ... Guld -kalven er stadig in, selvom den bliver omfloreret af smukke ord
” Vi vil være så gode mod naturen-beskrivelser.”
Borgermødet!
Horsens Kommune holdt borgermøde på Pejsegården, og der blev nævnt at Gudenåen skal ledes ad et omløb til Det gamle åløb. Men der er et omløb og der er to stryg til fiskene opstrøms og nedstrøms. Det kunne man bare ikke se på de kort over Gudenåen, der lå på alle bordene!
Det var nemlig forældede kort!
Det blev heller ikke nævnt, om dette omløb, som man troede på i 1994, ikke fungerede som man havde forudsagt!
Vi ved jo godt, at politikere og embedsmænd har travlt og kan føle sig pressede.
De gør det så godt de kan.
Men det kan vi i befolkningen jo ikke være tilfredse med.
I har ansvaret og vi har stemt på jer!
I biologer og embedsfolk havde travlt og I var flere, der skulle arbejde sammen.
I farten kom der en del smuttere!
Den eneste annonce der kom, var kun i Østbirk Avis.
Omtalen af mødet var i aviserne store og iøjefaldende,- men kom kun 5 dage før mødet!
Der kom i Horsens Folkeblad en omtale af mødet, men hvor er referatet? Hvad mente de ved de andre borde?
Hvad er det for et unfair borgermøde, at holde? Intet referat eller resultat!
Er der noget at sige til, at man møder alt hvad der kommer fra Horsens Teknik og Miljø om Gudenåen med stor skepsis!
Det er stadig politikernes ansvar, også hvordan embedsmændene klarer det, og vi skal snart til stemmeurnerne.
Kom nu med friske nye toner på det Grønne område og lad vandkraftværker hjælpe til!