Godt nyt fra Hovedgård Fjernvarmeværk



Arkivfoto: bogo

Her pr. 1. juli afslutter Hovedgård Fjernvarmeværk årsregnskabet for 2014-15. Det er altid lidt spændende at se, hvordan året er gået: Har vi styr på omkostningerne, hvor meget varme er der blevet brugt, og er der undervejs kommet nye afgifter til staten? Vi kan heldigvis fortælle, at vi sender næsten 700.000 kr. tilbage til forbrugerne. Det skyldes især 3 forhold. For det første har vi styr på omkostningerne, for det andet har det været en mild vinter, og endelig besluttede et flertal i folketinget at droppe den forkætrede forsyningssikkerhedsafgift, som reelt ikke ville give mere sikkerhed, men blot var en ny skat.
 For det kommende år budgetterer vi med en lidt strengere vinter end den sidste, men vi har stadig en god økonomi, selv om vi foretager ret store forbedringer af ledningsnettet. Derfor kan vi nedsætte prisen med ca. 1.100 kr. for et gennemsnitshus.
 Vi opfordrer til, at alle forbrugere får mest mulig ud af den varme, der bliver sendt ind i huset. Det kan man gøre ved at have en god varmeinstallation, der afkøler fjernvarmevandet. For det kommende år indfører vi en ekstra betaling, hvis man afkøler vandet mindre end 20 grader. På den årsopgørelse vi sender ud nu, kan man se, hvor stor afkølingen er. Man kan også se tallene på nettet, idet målerne aflæses automatisk hver måned. Ønsker du hjælp, så kontakt Varmeværket.
 I det kommende år håber vi også, at der kommer gang i de to nye udstykninger, dels Hans Jørgen Vinthers ”Ørskovbæk Parken”, og dels ved P-Olesen på den tidligere savværksgrund.
 Hovedgård Fjernvarmeværk ønsker alle en god sommer.
 Med venlig hilsen Personalet og Bestyrelsen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025