
Så kom budgetforliget i hus, og det med godt nyt for Østbirk og Gedved.
Efter at renovering og udbygning af Østbirk Skole nu har stået stille i små 3 år pga. Visionsgruppens arbejde med Kulturbjerget, så kommer der nu efter budgetforliget i dag endeligt til at ske noget på denne front.
Jeg har fra jeg kom i kommunalbestyrelsen for ca. 1 år siden, presset på adskillige gange for at der skulle ske en renovering/udvidelse af Østbirk Skole, hvor vi nu i 4 år haft adskillige pavilloner stående, hvor ca. 90 elever har haft deres daglige undervisning i alt for små og ufunktionelle klasselokaler.
Dette arbejde har nu båret frugt, og udbygningen/renoveringen vil iflg. budgetforliget gå i gang i 2018.
Om ca. 2 år vil alle pavillonerne være fjernet fra skolen, og eleverne vil få lækre tidssvarende lokaler, hvor eleverne kan få deres daglige undervisning.
Dele af den gl. skole skal formentlig rives ned og nyt skal bygges – og hvor bliver det dog et spændende projekt at følge i vores daglige gang i og omkring skolen.
Yderligere har jeg været gået ind i sagen vedr. overdækning af Superrampen i Gedved - her er der også i dag blevet bevilget 75.000,- til denne overdækning, og det bliver vel at mærke allerede i år! Så snart ansøgning og godkendelse er klar, vil pengene også være klar til at blive udbetalt, og byggeriet kan startes.
Som det ses, så nytter det at have en lokal ildsjæl i byrådet – og det kan betale sig, at sætte x det rigtige sted til valget i november.
Det år jeg har været i Horsens byråd, har jeg været med til at få gennemført, at vi får udvidet Østbirk hallen, renoveret og udbygget Østbirk skole, og en overdækning på Superrampen i Gedved.
Og som Østbirk-borgere kan I godt begynde at glæde jer, for jeg har flere projekter i gang for Østbirk. Disse vil se dagens lys inden valget i november, men jeg kan endnu ikke løfte sløret herfor endnu, men det er værd at vente på!