Hos Kagehuset i Hovedgård møder avisen en yderst dynamisk bagermester, Henrik Kjær, som med hele kroppen fortæller om grøn spelt.
- Vi har prøvebagt en række produkter hvor grøn spelt indgår. Vi har et hvidt brød som er lavet på spelt, speltboller som er lette og luftige. De smager faktisk helt fantastisk, og vi har og lavet et rugbrød eller måske skal det hedde speltbrød, griner bagermesteren og deler smagsprøver ud på de nye velsmagende speltboller vil være gode til sandwich eller som madbrød.
Hvad er grøn spelt?
På baggrund af en række dårlige høstår i 1600-tallet, besluttede bønderne sig for at høste den halvmodne spelt inden den blev ødelagt af tørke eller regn. Spelten blev herefter tørret over bøgetræsrøg for at forlænge holdbarheden. På det tidspunkt blev spelten primært brugt som fyld i supper.
Grøn spelt er ikke grøn! Faktisk er farven den samme som ved alt andet speltmel, men smagen er unik da har et let nøddeagtig tone som adskiller den fra almindelig spelt. Man kombinerer de almindelig spelt og grøn spelt og får et fuldkornsmel som smager fantastisk og som har højt indhold af kostfibre.
Bagermester Henrik Kjær glæder sig til at præsentere sine nye produkter med grøn spelt for kunder og håber på at de vil kunne lide smagen af den nye – gamle brødtype og han fortæller:
- Fredag 13. november uddeler vi 1000 gratis smagsprøver i alle fem butikker. Så kan kunderne smage de nye speltboller og der vil selvfølgelig være tilbud på alle grøn spelt-produkterne. Jeg glæder mig til at præsentere et lækkert og velsmagende produkt som egentlig er en meget gammel nyhed, slutter han grinende af og forsvinder som en hvirvelvind ind i bageriet.
Julen står for døren og Henrik Kjær har fundet en gammel opskriftsbog frem som han har arvet og her har han fundet en vidunderlig opskrift på klejner. Sammen med sine bagere skal de til at lave dejen klar så man fra uge 46 kan købe den dejlige julekage i butikkerne.
Kildall