Grønne mandater i arbejdstøjet



En mulig reaktion på valget og den regeringskonstellation, der kom ud af valget kunne jo være, at man satte sig ned med korslagte arme – måske lidt mavesur – og så bare ventede på, at tingene kører af sporet for Lars Løkke Rasmussen og hans mildest talt kaotiske parlamentariske grundlag.
I SF er vi dog altid parate til at lade vores mandater arbejde. Især når det gælder om at gennemføre SF-politik og understøtte en mere bæredygtig udvikling i Danmark. At statsministeren så på Dansk Folkepartis nåde hedder Lars Løkke Rasmussen må i den forbindelse være underordnet. Særligt når han står i spidsen for en regering, der med sit regeringsprogram ellers stiller op med kulsort politik på klima- og miljøområdet, og altså i den grad har brug for at SF og andre gode kræfter drejer de politiske beslutninger i en grønnere retning.
Det er derfor meget glædeligt, at SF sammen med Alternativet har fået Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti med på at dreje genindførslen af det såkaldte  håndværkerfradrag i en grønnere retning, så ordningen i 2016 og i 2017 for 2/3-dele af fradragsbeløbet målrettes arbejde med klima- og energiforbedringer. Samtidig vil ordningen også sikre arbejde til lokalt forankrede, små og mellemstore håndværkervirksomheder, der på denne måde også vil blive opmuntrede til at opkvalificere deres medarbejdere i forhold til denne type opgave, som vi ved vil komme til at fylde meget i fremtiden.
SF gik til valg på et grønnere håndværkerfradrag. Det får vi nu. Endda i en udgave, der også vil have fokus på lærepladser og at lejere i fællesskab også skal kunne bruge ordningen. Et lyspunkt midt i det politiske mørke, der ellers på mange punkter tegner sig for Danmark lige for tiden.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025