Gudenå-projekt: Naturgenopretning



Som lokalhistoriker læser man meget, om hvad der er sket før, - og dette kan give forklaring på hvorfor nutiden er som i dag. I 1988-94 var der meget røre om Gudenåen og naturgenopretning.
 Der blev dannet en Initiativgruppe af egnens beboere, og de udfærdigede en fyldig og meget grundig gul bog, med alle aspekter omkring Vestbirksøerne, Vestbirk Vandkraftværk og Gudenåen, som udmundede i tre forslag, hvoraf det nuværende forslag er det vi ser i dag. Nu er spørgsmålet hvor mange, der har kendt til denne bog og læst den?
 Allan Leth Frandsen er en meget respektabel person, født på Vestbirk Trikotagefabrik, arbejder som museumsinspektør i spidsen for den store udbygning af Den gamle by.
 Han har to gange skrevet om Vestbirk Vandkraftværk, den sidste gang i Hjemstavnsårbogen 2008, men er kun nået til 1994 i sin beskrivelse af vandkraftværkets historie.
 Dette er meget uheldigt, fordi netop i 1994 skete der en stor omlægning. Et omløb med stryg blev gravet og en større procentdel vand fra søen kom i stedet for kanalen, igennem den gamle å ligesom i dag. Da værkets ene Francisturbine var kortsluttet en del år før, samtidig med Francisturbiner brugtes til store vandmængder, og man nu stod med mindre vand, betød det, at man måtte finde en anden turbine, der kunne lave samme strømmængde på mindre vand, og her blev Kaplanturbinen den gode løsning. Den kostede 2½ mio. og var betalt tilbage på 5 år.
 Man kan læse om alt dette og om den initiativforening, der dengang skrev og fik trykt et gult hæfte om alle problemerne. (Var med til, at man fandt en løsning med mere vand til fisk og fauna og vand nok til den grønne elproduktion.)
 Den større vandmængde måtte under den gemte bro, løbe med stort pres og brus igennem de to rør, som var beregnet til mindre vandmængde. Derved passer det godt nu, at rørene er væk og åen har fået et lavvandet hestevad ved siden af broen.
 Under alt det skriveri i aviserne har man ikke hørt biologerne i Horsens nævne ”omløbspassagen” og ”strygene”. Men enhver der besøger Vandkraftværket kan jo se vandet komme fra den gamle å, ligesom man oppe fra ”Den Genfundne Bro” kan se den gamle å.
 Nu er spørgsmålet om biologerne også har været på Vandkraftværket og set det?
 Måske har de troet på Allan Leths beskrivelse indtil 1994, og ikke kommet videre?
 Heller ikke ordet sluse, såvel som eksisterende omløb blev nævnt på Brainstorms-mødet på Pejsegården. Nu er spørgsmålet, hvornår Vandkraftværkets skæbne skal til ”Offentlig Høring”, som der jo kræves af alle projekter, for at få lokalbefolkningen med.
 Dette har endnu ikke været tilfældet!
 Vi skal jo huske, at Vandkraftværket har en mindsteværdi, som en vindmølle til 10 millioner kr.
 Har kommunen det med i deres beregninger?

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025