
En cykelsti mellem Yding og Østbirk. Det er mange, mange år og valgkampe vi skal tilbage for at finde dette ønske første gang i et valgprogram, og med mangfoldige afsendere gennem tiden.
Hvor var Yding, da der i februar blev præsenteret en 2030-plan for cyklisterne i Horsens Kommune til 175 millioner kroner, bl.a med cykelstier fra Egebjerg, Lund, Stensballe og Hatting til Horsens, som de cykelnære byer.
Man kan kun frygte at ønsket om en cykelsti mellem Østbirk og Yding er udskudt mere end en skolegeneration til efter 2030? Eller for den sags skyld en cykelsti fra Gantrup til Ryvej ved Sandvad eller fra Hovedgård til Grumstrup, for blot at nævne nogle af de stærkt trafikerede veje i oplandet, der tvinger cyklisterne på omveje.
Nogle vil måske hævde at Trafik 2030 kun er en strategi for fremtidens infrastruktur i Horsens.
Svaret får vi i budgetaftale 2018.