
Efter at BØH U10 drengene tabte knebent til lokalrivalerne og topholdet HK 73 Rask Mølle, i en kamp hvor Rask Mølle scorede sejrsmålet inden for kampens sidste 20 sekunder - endda efter en situation, hvor BØH havde tabt bolden i et angreb, skulle drengene forsøge at rejse sig i weekendens kamp mod Billund.
Dette gjorde de i overbevisende stil med en sejr på 17-6, en sejr der på intet tidspunkt var i fare
- Drengene var stærke i forsvaret, og lod ikke Billund komme til mange chancer, og vi havde selv forholdsvis nemt ved at komme igennem til scorings forsøg, siger træner Bo Hein Jørgensen.
BØH U10 Drenge ligger nu på en flot 3. plads i puljen.
Scoringer for BØH i kampen: Stephan Rye Jørgensen 9, Rasmus-Emil Blenstrup 3, Mads Pedersen 3, Patrik Nørregaard 2.