Jeg har det lidt underligt med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. For jeg oplever jævnligt, at jeg er enig i de ting han siger - men jeg er næsten altid uenig i de ting, han ender med at gøre. Især når han samarbejder med Lars Løkke Rasmussen. Det er som om, at Kristian Thulesen Dahl har to forskellige ansigter. Et der siger alt det rigtige - og et der gør det stik modsatte, og ender med at nikke til Lars Løkke Rasmussens politik.
Eksempelvis siger Kristian Thulesen Dahl, at han er imod store skattelettelser til de rigeste i Danmark – men da han lavede skattereform sammen med Lars Løkke Rasmussen under VK-regeringen, endte det på en helt anden måde. Der fik en bankdirektør en halv million kroner i skattelettelse. Det svarer til en ekstra spritny BMW hvert år, som en af de rigeste danskere altså fik penge til af Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen.
Kristian Thulesen Dahl siger også, at han er imod nulvækst og nedskæringer på velfærden, men sammen med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen lavede han en plan, hvor der skulle være nulvækst i Danmark i tre år. En plan der heldigvis blev bremset, da regeringsmagten skiftede, og vi socialdemokrater fik ansvaret. Det var i øvrigt også ved den lejlighed, at Kristian Thulesen Dahl – stik mod alle løfter, sammen med Løkke lavede den brutale dagpengereform. Den reform som regeringen gentagne gange har repareret på, og som vi nu vil ændre.
Det er tre eksempler, hvor jeg er enig i det Kristian Thulesen Dahl siger, men dybt uenig i det han gør. Jeg har det på samme måde, når Kristian Thulesen Dahl nu siger, at han er imod Venstres politik om nulvækst, brugerbetaling ved lægen og skattelettelser til millionærarvinge – men alligevel vil have Løkke som statsminister. Man spørger sig selv om det ikke bare bliver som det plejer, Kristian siger alt det rigtige, men ender med at lægge stemmer til Løkkes nedskæringer og skattelettelser.
