Han sagde ikke et ord. Og kvinderne! Dem vendte han ryggen!
Sådan var livet for den 19-årige psykisk udviklingshæmmede Rasmus Thukær Petersen, da han i 2012 startede på STU-linjen ”I lære som voksen” på ASV Horsens.
Et helt år gik på den måde. Rasmus kommunikerede udelukkende via sin iPad og svarede kun med ja eller nej, når personalet – de mandlige vel at mærke – prøvede at komme i kontakt med ham. Kvinderne talte han nødigt med, og det skabte nogle barrierer, eftersom halvdelen af personalet på ASV hører til den kategori.
Trods manglende svar blev kvinderne dog ved med at sige ”god morgen” og ”farvel” til Rasmus.
Og pludselig skete der noget. En dag spillede pædagogmedhjælper Gitte Kjær Jensen noget musik for ham, da han pludselig rejste sig op, tog hendes hånd og dansede rundt med hende.
Dansen med Gitte førte lige så stille til et nyt liv.
I dag taler Rasmus tit og længe – også med kvinderne. Gitte for eksempel overøser han rigtig gerne med kaskader af ord. Især om fodbold som han elsker. Ikke alle ordene er lige forståelige, men ind i mellem popper en genkendelig sætning op. Når dét sker, fanger Gitte den lynhurtigt, returnerer den og SÅ er Rasmus på igen.
Også fysisk er der sket meget i den unge mands liv. Hvor han før havde svært ved fysisk at bevæge sig ret langt væk, er han nu begyndt at cykle. Tre gange om ugen cykler han – en af gangene til Produktionsskolen Hanstedholm.
Og han giver den gas på pedalerne, for Rasmus er ikke typen der vil overhales. Indtil videre har han smidt 10 kg på den konto, og den gode cirkel vil fortsætte, spår Gitte.
Én ting må Rasmus dog se i øjnene. Trods hans store energi vil han aldrig kunne få et almindeligt job. Men praktikpladser kan også sagtens gøre det.
En gang om ugen vil stjernerne således ingen ende tage i hans øjne, for så hjælper han sine højt skattede fodboldspillere i AC Horsens med at dække bord og sætte vinflasker i baren.
Han pakker også sokker på virksomheden Mend, men det bedste måske – efter fodboldspillerne – er, når han cykler ud til Produktionsskolen Hanstedholm for at passe grise.
Ifølge Gitte er Rasmus et eksempel på, at alle mennesker – uanset psykiske og fysiske barrierer - har et udviklingspotentiale. Det gælder bare om at få trykket på de rigtige knapper.
I Rasmus’ tilfælde har nøgleordene for, at han kunne komme videre, været vedholdenhed, rummelighed og anerkendelse.
- På ASV er udgangspunktet for alt arbejde relationerne til vores elever. Derudover er en af de mange professionelle tilgange vedholdenhed og troen på, at det nok skal lykkes. Samtidig viser vi anerkendelse. Vi VIL eleverne – og når de først mærker dét, rykker det for alvor, siger Gitte.
