Horsensduoen 2BE1 dyster på hjemmebane



Arkivfoto: bogo

Onsdag den 19. august står 2BE1 på scenen på Horsens Ny Teater, til anden indledende runde i konkurrencen. Vinderne i de indledende runder skal dyste om den endelige sejr i Boxen i Herning i januar 2016.
 2BE1 består af ægteparret Nan & Andy Villadsen, der de sidste 16 år har boet i Horsensområdet.
 - Vi ser virkelig frem til at stå på scenen på Horsens Ny Teater, om ikke andet så kan vi sige vi har været på samme scene som Robbie Williams og Bob Dylan, siger Andy med et smil.
 Det er ikke uvant for Nan & Andy at dyste om dansktophæder, i 2007 blev duoen indstillet til nominering ved Danish Music Awards, og i 2011 var duoen finalister i årets dansktoptalent i forbindelse med dansktopfestivalen i Hedensted.
 - Vi er meget stolte over at skulle være en del af dette koncept, da det forhåbentligt kan bidrage til at dansktoppen måske igen kan gå hen og blive en anerkendt genre, siger Nan og tilføjer:
 - Desværre har vi igennem årene oplevet at genren er blevet mere og mere blacklistet, så det er praktisk talt umuligt at opnå en form for anerkendelse som ny kunstner inden for denne genre. Måske det her kan være startskuddet til en ny start for dansktoppen.
 2BE1 er også aktuelle på TV i programmet ”Hjemme i Danmark” der sendes på TV2 tirsdag den 11. august kl. 20.
 Tidligere har duoen medvirket i flere forskelige TV Udsendelser på både DR1, DR2, DK4 med videre og lokalt er parret fra Tvingstrup også kendt som tidligere forpagtere af Familiecaféen i Hovegårdhallen og Café Greenfee ved Skanderborg Golfklub.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025