Aakjærs sange og Aakjærs liv



Foredragsholder og naturvejleder Jens Frydendal er en stor Aakjærfan og god til at fortælle om digteren. Den 21. marts indbyder Hovedgård Bibliotek og Brugernævnet til en aften hvor deltagerne kan høre om Aakjær og være med til at synge et udvalg af hans sange.
 Jeppe Aakjærs sange fortæller om livet på landet for mere end hundrede år siden, men de fortæller også historien om bondedrengen, der blev træt af at sidde på knolden og derfor gjorde oprør og stak i rend. Vi følger igennem sangene med på flugten over bølgen blå til han efter ”al den trawen verden rundt” vender tilbage til sit udgangspunkt. Jens Frydendal er kendt for altid at kunne servere en god historie eller en skrøne. I foredraget om Jeppe Aakjær kan de fremmødte forvente at blive underholdt af mange.
 Jens Frydendal fortæller på Hovedgård Bibliotek tirsdag den 21. marts kl. 19, hvor der bliver mulighed for at høre om Aakjær og synge med på hans sange. Billetter a 40 kr. kan købes på www.horsensbibliotek.dk eller på et af kommunens biblioteker.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025