Omkring klokken 19 begyndte HSO med to Tamburmajorer i fronten deres næsten fire kilometer lange tur rundt i Søvind og på ruten stod der en del beboerne og ventede på at orkesteret skulle passere. Man kunne tydeligt høre HSO på mange hundrede meters afstand og når man fulgte med, var det svært ikke at gå i takt til storetrommens insisterende og taktfaste rytme.
- HSO har gennem årene brugt at besøge en by på egnen hvor orkesterets medlemmer kommer fra og år var valgt faldt på Søvind, fortæller Louise Mogensen fra HSO.
Man har blandt tidligere besøgt Tvingstrup, Gedved, Elbæk og Egebjerg. Årets tur var underlagt det pludselige skifte i sommervejret hvor varme og tørke blev udskiftet med regn og blæst. De fleste instrumenter kan tåle en smule vand, men træblæserne, klarinet og saxofon, tåler det ikke – derfor havde man medbragt gennemsigtige regnslag til musikerne så deres instrumenter kunne være i tørvejr rundt i Søvind.
Ved hjemkomsten på Møllevænget var der gjort klar til en overraskelse for orkesterets dirigent Anne Sofie Thykjær som bliver 60 år fredag 28. august. Hun fik et stykke musik, masser af flag, flere gaver og der var også fødselsdagskage fra Kagehuset. Det var en festlig afslutning på ”sommertogtet” i Søvind.
Kildall