Hun er Danmarks sødeste kassedame 2018



Det er tirsdag formiddag i Rema 1000 i Horsens-forstaden Torsted. Dørene glider op, og en kvinde træder ind. Hun skal ikke købe noget. Ingenting. Nej, Hjemmets chefredaktør, Marianne Gram, er i butikken for at overraske kvinden bag kassen.
 Hele Torsteds ’Sanne’ er nemlig vinder af Danmarks sødeste kassedame 2018.
 - Tusind, tusind tak. Jeg takker ydmygt. Det er meget, meget vidt. Jeg ryster helt. Tak til alle mine dejlige kunder for det. Det er da helt vildt... Hold da op altså, sagde en fuldkommen overrumplet Sussanne Kjær Petersen efter at have modtaget de mange skønne gaver, smukke blomster og en check på 10.000 kr.

Arbejdsskader kan ikke holde hende væk
For det var netop Sussanne der stod der bag kassen i Rema 1000 i Torsted, og blev overrasket med prisen som Danmarks sødeste kassedame. Selvom at Sussanne Kjær Petersen egentlig er på førtidspension på grund af en arbejdsskade, kan hun ikke holde sig fra sit arbejde - hun elsker nemlig at sidde ved kassen, og kunderne elsker tydeligvis også deres ’Sanne’.

Rekord igen i år
Igen i år satte Hjemmets kåring rekord med hele 446 indstillede kassedamer.
 Og chefredaktøren er slet ikke i tvivl: Der bliver også en Danmarks sødeste kassedame 2019, for der er endnu flere fantastiske kassedamer derude:
 - Danmarks sødeste kassedame er en fantastisk kåring. Det er det bare. Den bringer utrolig mange fantastiske historier frem og spreder så megen glæde i lokalsamfundene, at jeg er helt sikker på et sjette år med Danmarks sødeste kassedame, siger Marianne Gram.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025