Hurra for Østbirkhallen - og dens fædre



Efter mange års tilløb til en udvidelse af vor idrætshal, med dertil hørende usikkerheder, visioner, skoleplaner o.s.v. er der nu grund til at glæde os over at vi kan sætte en spade i jorden sidst på året.
 Samspillet mellem Hallens bestyrelse, Idrætsforeningen og sidst men ikke mindst Østbirks repræsentant i Byrådet Birthe Knudsen, har været forbilledlig, og har været en vigtig brik i arbejdet for at få gang i byggeriet.
 Succeser har som bekendt mange fædre, mens fiaskoer er barnløse. Det er derfor vigtigt at vi også i fremtiden har en repræsentant i Horsens byråd, og gerne en som Birthe Knudsen, der – partifarve uanset – har demonstreret resultater.
 Som partipolitisk neutral vil jeg opfordre til, at partiernes Østbirk medlemmer arbejder benhårdt på at få opstillet en lokal kandidat til det kommende byrådsvalg, men vel at mærke kun én pr. liste for at undgå stemmespild på de forskellige lister.
 Vi har jo allerede set lokale kandidater melde sig på banen, og det er godt.
 Jeg håber også, at borgerne i Østbirk vil støtte op om den videre proces frem mod færdiggørelsen af hallen, lige fra bidrag af økonomisk karakter, til frivillig arbejdskraft og til valg af et lokalt byrådsmedlem.
 Sammen er vi stærkest!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025