Af Q-Park Operations Denmark A/S
Skiftet til sommertid skaber ofte udfordringer, indtil alle urene igen viser rigtigt. Et af de ure, som de fleste af os nok ofte glemmer, er det, der sidder i bilen. Men det kan blive en dyr fornøjelse, når vi parkerer og sætter p-skiven forkert. Den elektroniske p-skive er heller ingen garanti, for det er langt fra alle modeller, der automatisk indstiller tiden, som fx mobiltelefonen gør det.
Det kan være dyrt at glemme P-skiven
Det ville være trist at fejre foråret med en p-afgift. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive allerede på søndag for at undgå kedelige p-afgifter.
- Vi skal mindske misbruget af parkeringspladserne dér, hvor vi laver parkeringskontrol. Det kan vi kun ved at kontrollere bilernes p-skiver, og vores p-vagter kan kun forholde sig til det, som p-skiven viser, siger Q-Parks direktør Alex Pedersen.
Q-Park har naturligvis nøjagtig samme bemanding på søndag efter skiftet til sommertid som på alle andre søndage.