Hvis man har fået afslag på asyl, så må man udrejse



I disse dage reklamerer TV2 for et af deres nye programmer ”Mon de kommer om natten”, og allerede i mandagens nyhedsudsendelse kl. 22.00 skruede Mikael Kamper op for følelsespornoen. ”Hun er jo sådan en dejlig, velfungerende og integreret pige”, udtalte han om flygtningebarnet Rokhsar, samtidig med at han spurgte Integrationsminister Inger Støjberg, om ikke hun havde lyst til at give hende lov til at blive. Ydermere spørger Hr. Kamper ministeren om, man skal have en særlig evne til at smide følelser og empati i en kasse for at ignorere Rokhsars situation. Jeg vil opfordre Mikael Kamper og TV2 til at vende deres skønmaleri 180 grader, for det er hverken Inger Støjberg eller Danmark, der bærer ansvaret for Rokhsars påståede psykiske problemer. Dette ansvar påhviler fuldt og fast hendes forældre, der for øvrigt ikke har gjort sig nogen nævneværdige anstrengelser for at lære det danske sprog. Afghanistan er et stort land, og man kan sagtens bo og opholde sig der, omend det ikke er lige så bekvemt som i Danmark (jeg har selv været der og ikke som soldat).  Lige netop derfor fik familien da også afslag på asyl i Danmark allerede efter det første år i landet, men har derefter valg at forsøge at klage sig til opholdstilladelse, alt imens de fastholder deres datter som gidsel. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025