Hvorfor måtte Danmark afstå Norge?



Vi har hørt meget om Danmarks nederlag i 1864, men hvad med tabet af Norge 50 år tidligere? Med afståelsen af Norge ophørte 400 år dansk-norsk fællesskab. Hvilken betydning har det haft for os udover, at vi som forfatteren Poul Martin Møller skrev: ” blev et lidet fattigt land”?
 Hvad var grunden til, at  Frederik d. 6. ved freden i Kiel måtte  afstå Norge til Sverige? Med afståelsen af Norge blev den danske stat Napoleonskrigenes arealmæssigt største taber. Ses der bort fra Grønland, så mistede den danske stat 2/3 af sit areal. Det havde også den betydning, at den befolkningsmæssige sammensætning forrykkedes, så forholdet mellem danskere og tyskere nu var 2:1. Et element, der førte til de skæbnesvangre nationale konflikter, der endte med 1864.
 Hvorfor holdt Frederik d. 6 så stædig fast med alliancen med Napoleon, at Danmark blev trukket med i faldet? Hvorfor blev vi overhovedet involveret i Napoleonskrigene i første omgang? Hvorfor gav stormagterne Sverige støtte til at erhverve Norge fra Danmark? Hvilke følger fik tabet af Norge i det hele taget for Danmark politisk, nationalt, økonomisk og kulturelt? 
 Kan vi blive klogere på os selv og vor måde ar reagere på i dag ved at studere fortiden?
 Det er nogle af de spørgsmål Michael Bregnsbo i foredraget vil prøve at besvare.
 Michael Bregnsbo er ansat ved Syddansk Universitet og er cand. phil i historie.
 Foredraget i Søvind Kirkehus torsdag den 6. november begynder kl. 19.00.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025