
Som så mange andre kandidater har jeg på det seneste besvaret en række spørgsmål til diverse kandidattest. Med forundring og ærgrelse kan jeg konstatere, at indvandre- og flygtninge området her er reduceret til rendyrket signalpolitik: Ja eller Nej til hallalkød i børnehaver, kønsopdelt svømning osv.
Det er vand på den yderste højrefløjs mølle. Men vi, der ikke ønsker at blive spændt for den signalpolitiske vogn, kommer til at fremstå som nogen, der ikke tager udfordringen med integration alvorligt. Og denne forenkling bærer journalisterne ved landsdækkende medier ved til?
Jeg ser det bestemt som afgørende vigtigt, at flygtninge og indvandre integreres, lærer dansk hurtigst muligt, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og tilegner sig forståelse for dansk kultur. Mange af de problemer vi står med i dag, har netop sin rod i tidligere tiders naive tro på, at integrationen ville komme af sig selv.
Derfor skal vi yde en ekstra, social indsats i udsatte boligområder. Herunder skabe attraktive skolemiljøer, der også kan fastholde etnisk danske elever. Vi skal også støtte de frivillige sportsklubber og foreninger, der yder en indsats for at få nydanskere med i fællesskabet. Og påskønne de kulturcafeer o.l. hvor indvandrer og danskere mødes i gensidig respekt om aktiviteter og socialt samvær.
Det er på den måde, vi gør nydanskernes møde med den danske kultur og folkesjæl til en positiv oplevelse.