
Inger Knopper, Tvingstrup, fylder 85 år
Mor har i mange år været en af byens ildsjæle og hun har til fulde nydt hvert eneste øjeblik, sammen med byens borgere. Hun har været flittig både i disse sammenhænge og på hjemmefronten. I starten som mor for tre døtre og som medhjælpende hustru i selvstændig møbelsnedker virksomhed og siden som ansat i Egnssparekassen i Horsens og vores mor har desuden nydt at rejse og være på højskole., lyder ordene det fra hendes døtre.
Fra en af byens borgere lyder det som følger:
Inger har været et stort aktiv for Tvingstrup. Hun har været med i de forskellige foreninger, Borgerforeningen, Brugsen og ikke mindst i Forsamlingshuset, hvor hun har ydet en stor indsats gennem årene. Desuden var hun primus motor for at få bygget boliger til ældre i Vestervænget. Derfor skal der lyde en stor tak og tillykke med fødselsdagen herfra.
Inges fysik er ikke hvad den har været, men hun kan se tilbage på mange gode oplevelser og minder.
Vi ønsker stort tillykke med fødselsdagen. PS. Hun er hjemme på dagen.