
Vi kan sende mange flere ud af landet end vi gør. Hvis Integrationsminister Inger Støjberg tog på rejse til Libanon, vil hun se med egne øjne, at det ikke er realistisk, at hjemsendte kriminelle vil blive henrettet t eller tortureret, - selvom de kriminelle selvfølgelig selv påstår det for at få lov til at blive i Danmark.
Alt for ofte kan vi ikke sende kriminelle udlændinge hjem, fordi nogen råber ’dødsstraf’ eller ’tortur’. Libanon har ikke henrettet en person i 15 år. Alligevel har Højesteret besluttet, at vi ikke kan slippe af med de udenlandske gangstere pga. risikoen for netop det. I 2005 udviste Danmark eksempelvis en libanesisk narkohandler. Men vi fik aldrig mulighed for at sende ham hjem, fordi han efter eget udsagn risikerer dødsstraf. Det samme gælder libaneseren Danny Abdalla, som vi udviste, fordi han var bandekriminel og solgte narkotika. Han er en gemen forbryder, men heller ikke ham kan vi sende ud af landet. Han bliver ved med at lave kriminalitet og afsoner derfor lige nu en ny dom for vold og afpresning. Hans troværdighed er til at overse, men vi fortsætter vores tossegode adfærd, fordi han ved, hvilke knapper han skal trykke på for at udnytte vores gæstfrihed.
Hvis Integrationsministeren under sin politiske mission alligevel ikke føler sig sikker på, at Libanon - der ikke han henrettet en person i 15 år - pludselig ved synet af en narkohandler vil ombestemme sig. Ja, så kan hun i stedet som Frankrig og Storbritannien komme hjem med de såkaldte ’diplomatiske garantier’, der sikrer, at landene ikke må torturere eller henrette dem, som vi sender tilbage. Frankrig og Storbritannien har sådan nogle ’diplomatiske garantier’, så flere kriminelle udlændinge kunne sendes hjem. Når de kan få dem, så kan vi også.