
Inklusionsbølgen har fejet hen over folkeskolerne i en del år efterhånden. Begrundelsen skulle være, at inklusionsbørn har det bedst sammen med deres egen klasse. Men når man i Horsens Kommune samtidig giver folkeskolerne en dummebøde på 155.000 kr om året pr. barn, som bliver visiteret til et specialtilbud – et specialtilbud, som barnet vel at mærke har krav på – så ændres begrundelsen fra det ejegode hensyn til barnet, til i stedet at være en kynisk kalkule til fordel for budgettet. Og inklusionsbarnet, det barn som man på grænsen til kvalme postulerer at ville hjælpe, betaler prisen.
Tag en tur ud på et par folkeskoler og kig selv efter. Du finder dem ikke ude i deres almenklasse. Du skal kigge efter forskellige grupperum med mere eller mindre fantasifulde navne, som skal signalere en eller anden form for midlertidig pause, en mere eller mindre permanent midlertidig pause.
Her sidder de så i små grupper på 5 – 8 stykker bag afskærmede borde og med høreværn på, så de i videst muligt omfang er afskærmet fra sidekammeraten. Eller også skal du kigge ude i klatrestativet med edderkoppespindet. Der ligger han eller hun oppe. Inklusionsbarnet, der ikke kan håndtere hverken det faglige eller det sociale i dets ’egen’ klasse, og derfor er på flugt. Her ligger det med en knude i maven og venter på, hvornår fanden klokken bliver 14, så det kan slippe væk og komme hjem. Desværre venter helvede igen i morgen.
Der er meget lang vej fra de selvrosende taler i byrådssalen ud til de børn, der betaler prisen for inklusionen.