Intelligent rottebekæmpelse smider skadedyr på porten



- Vi er first movers på vores felt, fordi vi blandt andet har muligheden for at teste vores produkt i Horsens.
 Sådan siger Ronny Falkenhard, der er salgschef i Kiratin A/S. Virksomheden leverer intelligente løsninger inden for skadedyrssikring og samarbejder med byrumsinventar-firmaet G9 og Tec-SolutionZ, der sælger intelligente rottefælder. Sammen har de udviklet teknologien til en giftfri rottefælde, der kan integreres i byrum, så ingen bemærker den. Og så kan den tænke selv.

Miljøvenlig rottebekæmpelse med potentiale
Virksomhederne kalder deres projekt for Smart City. Rottefælden er nemlig intelligent, og giver selv besked til rottefængeren, når der er gået en rotte i fælden. Samtidig afliver den rotten hurtigt og humant uden at bruge gift. Fælderne er udviklet til kloakker, men også til G9s byrums-skraldespande, der allerede er med på den intelligente vogn. De måler nemlig selv, hvornår de skal tømmes.
 - Vores koncept har et stort potentiale, for det er både humant, miljøvenligt og diskret. Men som ethvert andet nyt produkt har vi brug for at teste, justere og sparre med de mennesker, der skal bruge det, forklarer Ronny Falkenhard og fortsætter:
 - Derfor sætter vi stor pris på at samarbejde med Horsens Kommune, der afprøver vores koncept og giver os feedback, så vi kan perfektionere løsningerne i fællesskab.

Teknologiske idéer testes i Horsens
Horsens Kommune vil være Danmarks teknologiske laboratorium og en legeplads for virksomheder, der vil finde nye teknologiske løsninger på både lokale og globale udfordringer.
 - I et laboratorie tester man gode idéer, tilsætter nye elementer, retter til, prøver igen og deler viden med hinanden, så den endelige løsning bliver så robust som mulig. Den måde at arbejde på er en del af vores DNA, og vi stiller os gerne til rådighed for virksomheder, iværksættere og studerende, der vil afprøve deres idéer eller ny teknologi i praksis, siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen.
 Tommy Krogh Abrahamsen er rottekonsulent i Horsens Kommune, og for ham giver det god mening at være med til at udvikle skadedyrsbekæmpelsen i samarbejde med en virksomhed som Kiratin A/S:
 - Når vi deler vores viden og erfaringer, kan vi sammen gå forrest i udviklingen af en grøn skadedyrsbekæmpelse, der gør vores byrum rarere at være i.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025