Jobcenter er på 24-7



Virksomheden, der har 17 ansatte, leverer CAD-software til tegningsprogrammer inden for industri, byggeri og design.

- Det er første gang, jeg har oplevet at blive kontaktet af en virksomhedskonsulent fra Jobcenter Horsens med tip om et ledigt job. Jeg sendte mit CV til Jobcentret, og få dage efter var jeg indkaldt til jobsamtale, og på 4. dagen tog jeg hul på min første arbejdsdag, fortæller Camilla Bolvig Kyed, der måtte sige farvel til sit job i Aarhus, da firmaet flyttede til Sverige.

Det høje tempo passer også hendes chef Leif Jessen Hansen fint. Tempo kombineret med tilgængelighed og højt serviceniveau er nemlig altafgørende for dem, når de skal skaffe arbejdskraft.

- Vi kan mærke, at der er en reel interesse fra Jobcentrets side i at hjælpe os med at finde den rette kandidat og i at gøre det så hurtigt som muligt. I Jobcentret er man opmærksom på vores behov, når de opstår, og telefonen bliver også taget efter fyraften, fortæller Leif Jessen Hansen, der ligeledes stiller krav til det gode match mellem virksomheden og den ledige, når der skal ansættes nye folk. For eksempel om den kommende medarbejder er lokal forankret og har evnen til relationsdannelse:

- Vi arbejder med rådgivning, undervisning og service, og derfor skal vores medarbejdere kunne danne langtidsholdbare relationer. Det gør de optimalt, hvis de har en tilknytning til nærområdet.

For Camilla Bolvig Kyeds vedkommende behøver hun ikke længere bekymre sig om køer på motorvejen, for hun bor i Horsens. Et faktum der gør, at hun, som hun selv siger "nu kan arbejde over uden egentlig at komme senere hjem, fordi jeg ikke længere hænger fast i trafikken."

Ifølge Per Fjord, der er leder af Virksomhedsservice i Jobcenter Horsens, henvender flere og flere virksomheder sig til Jobcentret for at få arbejdskraft:

- Vi er naturligvis glade, hver gang vi får en ledig borger i spil til en plads på arbejdsmarkedet. Nogle er fuldt ud klar til at gå i gang - andre skal vi lige hjælpe lidt på vej.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025