Det er positivt, at socialminister Manu Sareen nu endelig har forstået alvoren, og tildelt penge til de kriseramte mænd i nogle byer. Men det er bare ikke nok med det. Krisecenteret i Horsens modtager ikke penge, og må derfor lukke ned. De udsatte mænd fra Horsens skal nu søge til Aarhus eller Fredericia, og håbe på, at der er plads der.
Krisecenteret i Horsens er et godt eksempel på, at med de rette midler samt stor kampvilje kan man sikre en fremtid for nogle af de mænd, som kommer ud på kanten af den ene eller anden grund. Mænd kan også være sårbare, og mænd har også børn. I de godt 30 år, som centeret har eksisteret, har der været stort behov for pladserne, og der er igennem årene afvist mange mænd, på grund af manglende pladser. Derfor undre det mig, at man ikke mener, at netop dette center skal fortsætte, og jeg betvivler, at de mænd finder hjælp på de andre centre, som jo også har haft fuldt belagt.
Det gør mig endnu mere uforstående, at regeringen afviser så blankt, at flytte området over på finansloven, og i stedet fortsætter med en satspuljefinansiering. Som konservativ er jeg stor tilhænger af satspuljen, men kun som en pulje til nye, lokale tiltag. For mig er det åbenlys, at hvis et tiltag under satspuljen beviser at kunne fungere, skal det flyttes over på en mere permanent finansiering. Det vil jeg fortsat kæmpe for også efter et folketingsvalg.
Som konservativ socialordfører mener jeg, at vi skal have et samfund, der hjælper dem, der har behov for det. Derfor vil jeg kæmpe for, at vi ikke begår den største dumhed, og tvinger mænd på gaden, fordi vi ikke vil finansiere hjælpen.
