Kansas City Stompers åbner Tåning Jazz Festival



Som skrevet i Østbirk Avis Østjydsk Avis den 15. juli er hovednavnene ved Tåning Jazz Festival Jesper Thilo med Kansas City Stompers og Doc Houlind Revival All Stars samt gæsteoptræden af Michael Carøe, der synger et par Frank Sinatra numre.
 Med Kansas City Stompers, der åbnet ”ballet” kl. 12.00, ved man aldrig hvilke musikere, der er med i bandet. Der er tilknyttet 54 musikere til orkesteret, alle supperprofesionelle, dvs. de har altid haft musikken som levevej, og regnes som de bedste i Danmark. Modsat de fleste andre jazzbands, der har musikken som hobby.
 - Alment siger man, til min glæde, at Danmarks bedste musikere, spiller i Kansas City Stompers, siger kapelmester Niels Abild.
 - Hvordan kommer man så frem til Danmarks bedste musikkere? En megen enkel forklaring er at Kansas musikerne har spillet og medvirket på koncerter og plader, med alt inden for dansk show og musikudførelse de sidste 30-40 år, og det er ligemeget, hvilken musikstil, der skal spilles, Kansas musikerne kan magte den: jazz, rock, pop, dansemusik.
 Nogle af musikerne har været med på op til 1000, ja et tusind lp/cd’er, startende tilbage med Gustav Winkler, over Sanne Salomonsen, Sebastian, John Mogensen, Cirkus og Tivolirevyen, Pallesen Pilmark, Huset på Christianshavn, Rundt om et flygel med Bent Fabrisius Bjerre, Tommy Steel, Mills Brothers osv osv. Kansas City Stompers har simpelthen været med i alt af betydning, der har rørt sig i dansk musik de sidste 40 år.
 Ved Tåning Jazz Festival søndag den 2. august, kan publikum glæde sig til: Gert Rostock på bas og sang. Palle Juel Hansen, piano. Lea Nielsen, trombone. Storm Kleist, trompet og Niels Abild, clarinet - og selvføgelig solisten, saxofonisten Jesper Thilo, som jo regnes for Danmaks mest kendte jazzmusiker.
 Kanses City Stompers har udgivet udgivet 43 lp/cd’er, svarende til ca. lige så mange som Kim Larsen og Shubidua - tilsammen.
 Billetter á 150 kr. købes i forsalg på pebevents@gmail.com eller tlf. 28816555. Adressen på ”Møddingen” er Tåningvej 6, 8660 Skanderborg.
 Se iøvrigt: Jazz i landsbyen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025