Hovedgård fræses op



Torsdag den 10. august fræses asfalten op i krydset ved Stationsvej i Hovedgård.
 Dermed går startskuddet til separering af kloaksystemet i Hovedgård, samme procedure som lige før sommerferien blev afsluttet i Østbirk, hvor gravearbejdet har stået på siden den 25. august 2014.
 Torsdag i uge 32 går fræseren igang med at fjerne asfalten, og fra uge 33 påbegyndes gravearbejdet.
 Det er Steffen Jørgensen fra Entprenørfirmaet Jens Jørgensen og hans team som står for 1. etape af arbejdet. Samme team som har klaret opgaven i Østbirk, så rutinen i at få trafikken til at glide så problemfrit som muligt, og minimere generne for borgerne er indarbejdet rutine i dagligdagen, hvor alle uundgåeligt vil opleve gener i det omfangsrige arbejde med separering af spildevand og regnvand.
 Stationsvej og Horsensvej bliver første sted som rammes af arbejdet i uge 33. Horsensvej spærres for gennemkørsel, sandsynligvis i 14 dage, og trafikanterne må istedet benytte omkørslen ad Gl. Aarhusvej, ligesom busserne finder midlertidlige holdepladser.
 1. etape til 5,8 mill. kr. er berammet til omkring et år. Arbejdet fortsætter i første omgang ad Horsensvej og i sidegaderne Vandværksvej, PC Jensenvej, Skolebakken, hvis vejret tillader det, og frosten ikke bliver for hård omkring årskiftet.
 Ialt bliver der minimum 4 etaper inden arbejdet er færdiggjort. Tidsmæssigt drejer det sig om minimum 4 år, men bl.a. vejret kan nemt forlænge perioden.
 Onsdag den 2. august afholder SAMN Forsyning informationsmøde i Hovedgårdhallens Café kl. 19.00. Beboere, som er direkte berørt i opstarten er inviteret skriftligt, men alle er velkomne.
 Her kan Hovedgårdborgerne bl.a. få svar på hvorfor separation af regnvand og spildevand er vigtigt for miljøet. At man med separeringen undgår overløb af spildevand til Ørskov Bæk. At regnvandet udledes forsinket til Ørskov Bæk. Hvordan tætte kloakledninger eliminerer rotter. Omkostninger for grundejeren vedr. tilslutningsbidrag og adskillelse af regn- og spildedevand på egen grund. At køkkenbrønde skal sløjfes, støttemuligheder for pensionister og efterlønnere og meget mere samt selvfølgelig den overordnede tidsplan for de enkelte områder.
 Steffen Jørgensen er leder for projektet for Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen og for SAMN Forsyning er projektleder Tom Nielsen.

Afslutning i Østbirk
Kloakeringsarbejdet i Østbirk er afsluttet. Asfalteringen er snart tilendebragt, og som sidste punkt etableres her et regnvandsbassin overfor Østbirk Kirkegård ved Præstemarken. Bassinet tilsluttes fra uge 32. Arbejdet her er berammet til 14 dage.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025