Pinsefest i Hovedgård



Opskriften med gammelkendte successer tilsat fornyende underholdning er indholdet i det program som Hovedgård Byfest nærmest er klar med.
 Byfesten går i år henover Pinsen, startende om onsdagen, hvor SuperBrugsen Hovedgård gentager vinaftenen med smagning og tapas, som var en sidste års fornyelse. Et arrangement som tungerne som smagte på i teltet sidste år med garanti kan anbefale bredt. Billetterne kan købes i SuperBrugsen, der leverer 40 vine fra hele verden i smagningen.
 Torsdag den 1. juni står på Erhvervsaftenen - en gammel kending, der ligesom sidste år efterfølger ældredans om eftermiddagen, hvor gammeldaws flæskesteg med ”det hele” åbner kl. 13.00.
 Byfesten i Hovedgård begynder ”for alvor” torsdag aften, når Tivoliet åbner kl. 17.00 og de næste 3 byfestdage.
 - Vi får som noget nyt stand up med Nicolaj Valentin Lange om fredagen. Stand up’eren vil også guide lokale stand up talenter igennem et show, så forhåbenligt har nogle lokale mod på at byde ind i stand up genren, siger Jan Koborg Olsen, som endnu engang er primus motor bag festlighederne i Hovedgård.
 Fredagen byder på The Boss som tidligere har henrykket Hovedgårdborgerne og sluttes med JamSlam hits fra 80’erne og 90’erne.
 Det er lykkedes Jan Koborg Olsen at overtale Elvis and the Teddy Bears til at gentage sidste års revival-koncert. Det sker forud for at Fame Band byder op til non-stop-musik og dans lørdag aften.
 Søndagen - som jo er begunstiget af at mandagen, 2. pisedag - er fridag - har udviddet åbningstiden.
 - Vi byder på stegt flæsk med persillesovs fra Restaurant Møllebæk - og kun til 100 kr. incl. en øl eller vand, siger Jan Koborg Olsen. Til flæsken spiller Johnny Madsen Jam frem til festpladsen lukker kl. 22 - og forud om eftermiddagen får vi besøg af Danmarks John med alle de gode John Mogensen numre.
 Og selvfølgelig er der masser af aktiviteter omkring Anlægget i Hovedgård. Klovnerier, tryllerier, Skoleorkestret, optog, 5-kamp, skattejagt og meget mere, lover Jan Koborg Olsen.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025