Paw Amdisen,, folketingskandidat for SF i Østjyllands storkreds
Jeg har aldrig været den store fan af den del af kommunalreformen – eller strukturreformen, som den også blev kaldt – som førte til amternes nedlæggelse og oprettelsen af de 5 regioner. Der røg en nærhed, men også en masse specialiserede kompetencer i forbindelse med oprettelsen af de 5 regioner – især på det specialiserede socialområde. Nu er der så gået lidt over 10 år, og Lars Løkke Rasmussen og hans borgerlige kumpaner er parat til en ny centraliseringsbølge, hvor det administrative ansvar samles og centraliseres yderligere, men samtidig også undergår en total af-demokratisering.
I et forsøg på at sælge sit nye projekt som et decentraliseringsprojekt, der skal løse de problemer som hans første centraliseringsbølge skabte, præsenterer Lars Løkke Rasmussen nu 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor borgerne på en meget indirekte måde kan siges at være repræsenteret politisk via borgmestre og udvalgsformænd. Problemet med de nye sundhedsfællesskaber er dog, at det ingen steder er anvist, hvordan de mange mindre opgaver, som kommunerne nu skal overtage, skal finansieres.
Samtidig risikerer vi igen, som flere organisationer allerede har gjort opmærksom på, at specialiserede miljøer splittes op og at vigtige kompetencer går tabt. Akkurat som det skete ved kommunalreformen i 2007.
For langt de meste af regionernes ansvarsområde gælder det dog, at det nu overføres til en struktur som er totalt uden for demokratisk kontrol og som centraliseres i et hidtil uset omfang. Et embedsmandsregime, som langt hen af vejen bliver den siddende regerings forlængede arm.
Det er derfor slet ikke forkert at sige, at Lars Løkke Rasmussen med sit nye udspil leverer en centralisering version 2.0, og hvem ved måske var det hele tiden meningen med centraliseringen version 1.0, at den skulle bane vejen for version 2.0 og på magtpolitisk vis placere sundhedssystemet i regeringens hænder.
I SF køber vi i hvert fald ikke Lars Løkke Rasmussen og blå bloks forsøg på at sælge endnu en centralisering som decentralisering. I stedet for konstante reformer af strukturer burde man måske heller kigge på indholdet i vores sundhedsvæsen, som i mange år har været hårdt presset på økonomien og oplagt står over for store rekrutteringsmæssige udfordringer. Netop disse ting – og ikke strukturer – står i centrum for SF’s sundhedsudspil, hvor vi vil bruge 13, 9 milliarder mere på sundhed, når vi når til 2025 til bl.a. at ansætte 10.000 flere i sundhedsvæsnet, men hvor vi også vil afsætte 1, 5 milliarder til fri forebyggende tandpleje for unge under 25 år og socialt udsatte og fri psykologhjælp og fysioterapi for udvalgte grupper.
Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, folketingskandidat for SF i Østjyllands storkreds
