LÆSERBREV: Bandemedlemmer på offentlige ydelser!



Hans Kristian Skibby, MF (Pressefoto)

Således viser en ny opgørelse at flere hundrede bandemedlemmer lukrerer på de offentlige ydelser måned efter måned. Beskæftigelsestilskud, kontanthjælp, uddannelsesydelse, integrationsydelse, boligsikring og friplads til deres børn, det er så noget som alle andre her i landet skal betale for. Dertil lægger de så ulovlige indtægter fra narkohandel, prostitution, indbrud, hæleri og sort arbejde.

Alene i Københavns Kommune vurderer man at op imod 300 ydelsesmodtagere med banderelation suger på de offentlige kasser måned efter måned. Nu er diskussionen tilmed ophøjet til hvorvidt man kan få fuldtidskriminelle til kun at være deltidskriminelle! I Dansk Folkeparti har vi insisteret kontinuerligt på, at der skal massive ændringer til i en kommende bandepakke. Indtil nu har vi i tidligere bandepakker gennemført mange gode tiltag, som også hjælper, men åbenlyst ikke nok. Vi er nødt til at lukke alle de pengekasser som ofte står åben - og så må vi med skærpede sanktioner sikre, at de straffes med frihedsberøvelse hvis ikke de bryder med den kriminelle livsbane.

Godt nok er Danmark kendt som et velfærdssamfund, men vi skal vel ikke sponsere uberettigede overførselsindkomster til kriminelle bandemedlemmer. Derfor bør en kommende bandepakke indeholde skærpede krav til bandemedlemmer og det skal være langt lettere at fratage dem tildelte ydelser.

Med venlig hilsen
Hans Kristian Skibby, MF

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025