Det må være et par hårde dage for vores statsminister Fru Helle Thorning-Schmidt. Selv om hun hårdnakket har benægtet det, så kan man vel med rette antage, at hun igennem længere tid har ført seriøse forhandlinger om en EU-toppost nede i pampervældet i Bruxelles. Helle Thorning-Schmidt, der efter eget udsagn er ”European by Heart”, måtte, trods hendes begejstring for et fælles Europa, dog alligevel til sidst opleve det, som mange danskere før hende desværre oplever dagligt, efter Øst-aftalen blev annulleret. Nemlig at se sig slået af en østeuropæer i kampen om et stykke arbejde. Der er dog alligevel den forskel, at vores statsminister ikke blev fyret (desværre fristes man jo til og sige), og hun tabte udelukkende kampen om at blive EU's øverste chef grundet manglende kvalifikationer. Jeg går heller ikke ud fra, at Donald Tusk´s snigløb på Helle Thorning Schmidt skyldtes ringere løn og arbejdsvilkår, hvilket vel nok må siges at være hovedårsagen til at den hårdtarbejdende danske arbejdsmand og kvinde dagligt taber kampen om arbejde til Østeuropa. Dette massive pres på det danske arbejdsmarked er opstået, fordi et enigt EU-venligt folketing, med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti, har muliggjort udnyttelsen af social-dumping hos en stor del af de danske virksomheder.
