Cykelsti til Juelsminde



En af de primære årsager til at Horsens Kommune udvikler sig med raketfart, og stadig vil gøre det i de kommende år er, fordi vi har en befolkningstilvækst på ca. 1.000 borgere årligt. Noget af det, der tiltrækker, er gode uddannelsesmuligheder, lave boligpriser (set i forhold til Århus) samt en forholdsvis fornuftig infrastruktur, som man naturligvis er ved at udbygge for at imødegå trængselsproblemer.
 I den forbindelse vil jeg nævne, at vejen mellem Horsens og Juelsminde er stærkt trafikeret og flere strækninger er karakteriseret som ”trafikfarlig” vej med alt for høje hastigheder. Juelsminde har etableret cykelsti næsten hele vejen til kommunegrænsen. Jeg vil arbejde for, at Horsens etablerer en cykelsti den modsatte retning, så de kan mødes ved kommunegrænsen.
 Dette vil gavne turister, motionscyklister, motionsløbere, cyklende skolebørn samt andre borgere, der bare ønsker en sikker cykletur til byen. Jeg tror desuden, det vil motivere lysten til at flytte til udkants-Horsens. Bollervej er forholdsvis bred og jeg vil derfor mene, at en udvidelse med cykelsti vil kunne ske for et relativt beskedent beløb set i lyset af udgifterne til de allerede planlagte udvidelser og nyetableringer af vejnettet inden for Horsens kommune.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025