Et stærkt og solidarisk NATO er forudsætningen for Danmarks sikkerhed og territoriale autoritet. I dag er der store forskelle på, hvor meget de enkelte lande bidrager til alliancen, ligesom de europæiske lande generelt har skåret i deres forsvarsbudgetter, siden den finansielle krise ramte verden i 2007. I dag er det kun Estland, Grækenland, Storbritannien og USA der, ud af i alt 28 medlemslande, bruger mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Ifølge NATOs opgørelse brugte Danmark i 2013 25,6 milliarder kroner på forsvaret svarende til 1,4 procent af BNP; eller godt 12 milliarder kroner mindre end de to procent af BNP, som vi har forpligtet os til over for NATO. Dertil kommer, at udgifterne til forsvaret, som følge af det brede forsvarsforlig samtlige partier undtagen Enhedslisten indgik i 2012, vil blive reduceret med to milliarder kroner frem mod 2017 og dermed øge afstanden til NATOs to-procents-målsætning yderligere.
Den seneste udvikling i Ukraine, herunder Ruslands tiltagende aktiviteter i det baltiske område, har udstillet de store sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark i fremtiden står over for. Når forliget udløber, er det derfor afgørende, at en styrkelse af det danske forsvar igen bliver en politisk prioritet. Derfor skal vi startende i 2018 afsætte en halv milliard kroner ekstra til forsvaret og øge bevillingen til en milliard kroner i 2020. I udgangspunktet skal pengene gå til flere værnepligtige samt en gradvis opgradering af vores tre fregatter, så de kan indgå i et effektivt missilforsvar. Desuden skal vi inden for rammen afsætte 50 millioner kroner til at styrke til veteranindsatsen. Pengene skal sikre, at hjemvendte soldater og andre udsendte får den behandling og støtte de har brug for og samtidig understøtte den fortsatte drift af landets veteranhjem.
