Læserbrev



Det socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil har afleveret sit eget forslag til den kommission, der er nedsat for at komme med et oplæg til en ny reform af dagpengene til ledige.
Det burde hun holde sig fra. Der er nedsat en kommission, som skal aflevere sine forslag til september. I den situation bør hun som politiker i et regeringsparti lade være med at søge at påvirke kommissionens arbejde og dermed skabe problemer for den siddende regering.
Når man så ser på indholdet af det private forslag som Pernille Rosenkrantz-Theil har begået, bliver man noget overrasket. Den solidariske moment er taget ud. Inden for de enkelte forbund skal man lave sin egen ordning i form af en forsikring, der kun betales af medlemmerne. Statens tilskud skal falde bort.
Det fjerner totalt det solidariske i ordningen. Og det betyder, at forsikringen vil blive meget dyrere i de fagforbund, hvor medlemmerne er mest truet af ledighed. Det er for eksempel 3F. Det er ikke rimeligt.
Alt i alt minder det mest om noget, en borgerlig politiker kunne have fundet på.
Skal man sige noget positivt om forslaget fra Pernille Rosenkrantz-Theil, må det være, at hun går ind for, at det skal være tvungent at være medlem af en A-kasse. Det kan der være noget om.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025