Vi fejrede med glæde den 4-maj.
Den dag vores forældre, bedsteforældre og en del der personligt kan huske den dag, mærkede hvad det betød når en fælles sag pludselig gav glæde. Når det blev en realitet, at Danmark atter var frit.
For mange var befrielsesdagen også en lettelsens stund.
Særligt for dem der kæmpede mod tyskernes besættelse. Både på hjemmefronten med frihedskæmperne, og dem der var taget oversøisk for at kæmpe for friheden og refærdigheden i Europa, samt de mange danske sømænd der levede med frygten for de tyske ubåde og flyangrebene.
Disse prægtige danske mænd, og kvinder, der var villige til at ofre den yderste pris for vores allesammens frihed, demokrati og glæde, Dem fejrede vi den 4. maj, med en hilsen for, at deres beundringsværdige vilje og kamp, har ført til det samfund vi har i dag.
Således har man gennem historien kæmpet for sin frihed og retten til at leve frit og retfærdigt. Til tider har det kostet dyrt, men netop når man kæmper for noget af så stor værdi som sine egne, så giver man aldrig op.
Derfor står netop den 4 maj, i stor kontrast til den masseflugt vi ser, af stærke unge mænd der flygter fra familien, sine landsfæller og for sit eget land som efterlades til sin egen skæbne.
Flygtninge der burde blive hjemme og kæmpe for demokratiet, friheden og for at deres eget land kan opbygges med et samfund med retfærdighed, lighed og muligheder.
Hvem skulle ellers kæmpe kampen for en ordentlig infrastruktur i deres hjemland? skal jeg som soldat? eller er det andre der skal kæmpe på flygtningenes vegne? Er det pludselig vores pligt i vesten, at redde verden, og skabe de store ord som retfærdighed, frihed og lighed for alle? for så får vi sandelig travlt.
Nej, det er ikke vores ansvar, det er deres eget ansvar.
Når det så er sagt, så skal vi erkende, at det tildels er vores pligt at støtte og hjælpe med både økonomi, civile og humanitære muligheder, og gerne en militær indsats for at beskytte de uskyldige, der uden chancer for flugt lider mest i en krig.
Vores pligt, fordi vi kan som menneske. Fordi vi er humane og fordi det vil gavne hele verden, også Danmark.
Vi kan støtte i kampen for et samfund der med demokrati og værdier kan få fred, og vi kan gøre det med de, af deres egne mænd der selv vil, og som har viljen og evnen til at kæmpe.
Er det så retfærdigt, at vi modtager nogle enkle flygtninge der så den nemme vej ud, ved at flygte til rigdom i stedet for at blive og kæmpe som man til alle dage har gjort igennem historien, også især under 2 verdenskrig?
Nej det er det retfærdigt.
Vi hjælper en ussel skare af mænd der svigter deres egne. Vi sender signalet om, at der er alternative muligheder for frihed. Dem af jer der kan betale en menneskesmugler, dem af jer der er heldige at komme med. I skal være velkommen for vi har åbnet grænsen til dig, men resten er vi ligeglade med. De mænd svigter og vi svigter.
Lad os vende skuden, og støtte i en kamp for frihed. En kamp for at de selvstændigt kan skabe det samfund der kan dyrkes og give overskud til alle dets borger, ligesom vores egne gjorde indtil den 4 maj 1945.
