Fotofælder er en pengemaskine



De nye fotovogne er en pengemaskine. Formål med dem er at inddrive penge til den siddende regerings politiske påfund, og det er et helt forkert fokus. I stedet for at sætte et politisk mål om at kradse 600 millioner ind hver år, burde man gøre det til et politisk mål at trafikken blev sikrere.
˛Det bekymrer mig, at man firedobler antallet af fotovogne, når man primært går efter at få bilister til at betale et bestemt beløb til statskassen. I stedet bør man sætte de eksisterende fotovogne ind der, hvor man kan højne sikkerheden. Det kan være ved skoler, plejehjem eller andre steder, hvor trafiksikkerheden spiller en stor rolle. Så kan man opstille stationære fotofælder, hvor det hjælper på menneskers sikkerhed – ikke hvor det giver flest penge i kassen.
 Det må også være sådan, at hvis man regner med at kunne sætte fælderne op steder, hvor man kan være sikker på at få over en halv milliard bødekroner i kassen, så kan det ikke hjælpe meget på trafiksikkerheden. Man kan ikke både få folk til at køre langsommere og samtidig budgettere med flere penge i kassen. Og her har regeringen vist, at man går efter det sidste med deres klare måltal.
 Jeg ved ikke, om jeg er alene om det, men jeg har svært ved at se, at det gavner trafiksikkerheden voldsomt, at man smider bøder efter alle de bilister, der følger trafikken og kører 5 km/t for stærk på motorvejen. Det bliver let til mange bilister hver dag, men der skal også sendes mange regninger ud til almindelige mennesker, når nu regeringen har regnet indtægter for 600 millioner.
 I Det Konservative Folkeparti ser vi hellere, at man sætter mennesker – og ikke bøder - først, når man taler trafiksikkerhed.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025