Så kom vi et vigtigt skridt videre i debatten om udskolingen. Venstre har meldt ud, at de vil bevare udskolingen i Hovedgård og Østbirk. Rart at se, at nogle politikere tør bruge den sunde fornuft og se opgaverne i en større sammenhæng.
Der er mange gode grunde til at bevare udskolingen i Hovedgård. Både af hensyn til de unge selv, af hensyn til skolen, og af hensyn til byen og egnen som en fungerende helhed. Men nu viser det sig, at det også vil være klogt af hensyn til at løse det oprindelige problem, nemlig at så mange unge i Horsens Kommune ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Og vi må jo huske, at det stadig er det, der er problemet – det er ikke udskolingen, der er problemet.
Den egentlige årsag til problemet
Er der et problem, så skal man finde ud af, hvad årsagerne er til, at problemet opstår. Dernæst skal man beslutte, hvad man vil gøre ved det, sætte det i værk og efter et stykke tid se, om problemet er løst. Jeg har forsøgt at få politikerne til at sige, hvad den egentlige årsag til problemet med de mange uden ungdomsuddannelse er – uden dog at få svar. Nu lever vi heldigvis i et frit og åbent samfund, og så kan man jo selv gå i gang. Derfor har jeg talt med studievejlederne på de skoler, som de unge går ud i efter udskolingen fra Folkeskolen. Det er en lang række skoler og uddannelser, og det er faktisk et job i sig selv at finde ud af, hvilke der er, og hvilke varianter der er indenfor de enkelte skoler.
I grove træk drejer det sig om de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX, HTX, EUX) og om Erhvervsuddannelserne (Tech og Business). Desuden har jeg talt med en række forældre og unge mennesker samt en professor i læringspsykologi ved Aarhus Universitet, der arbejder meget inden for Folkeskolen. Jeg har desuden talt med UUHH, Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er en fælles kommunal funktion mellem Horsens og Hedensted. De tager sig imidlertid nu kun af vejledningen til de unge, der stopper eller har svært ved at komme i gang – man kan altså sige, når skaden er sket. Tidligere tog de sig af vejledningen til alle unge, men den del af vejledningen er sparet væk.
Overraskelsen
Den største overraskelse i samtalerne med studievejlederne var, at de svarede stort set det samme: Problemerne skyldes personlige årsager. De, der stopper, er simpelthen ikke motiverede eller afklarede til at tage en ungdomsuddannelse. De når slet ikke frem til at kunne modtage undervisning. Man kan sige, at de mangler livsduelighed. Nogle har en sygdom og andre mangler opbakning eller blot opmærksomhed hjemmefra. Skolernes kræfter bliver i alt for høj grad brugt til at skabe et grundlag for undervisning. ”Når det er værst, ringer vi til dem kl. 7 og siger, de skal huske at være i skole kl. 8”. Flere sagde, at det ikke var mangel på kundskaber: ”for så svært er det ikke at tage en ungdomsuddannelse, hvis man har valgt rigtigt og er motiveret”. I de tilfælde, hvor kundskaberne var for sparsomme, efterlyste vejlederne bedre basale kundskaber inden for dansk og matematik samt ”evnen til at kunne lære”. Flere af vejlederne efterlyste ”mere robusthed når det bliver svært”, og sagde, at de unge i hvert fald ikke har brug for flere valgmuligheder.
Jeg har altid vidst, at der var noget om det her, men jeg har ikke vidst, at det var så markant for de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse – og vi taler trods alt om op mod 20% af en årgang! Det overraskede mig også, at kommunen har skåret ned på vejledningen til unge, idet både forældrene og de unge selv har svært ved at overskue mulighederne. Her er det ikke bare de 20%, der har brug for vejledning, men også de andre 80%, hvor flere kunne få et bedre liv ved valg af en anden uddannelse.
Professoren fra Aarhus delte problemet i to: For pigerne er det ofte et spørgsmål om, at de vil det hele: Lektierne skal være i orden, de skal se godt ud, kæresten skal passes, og der skal svares på sidste 3 sms’er. Pludselig kan det blive for meget. For drengene efterlyste han klare linjer og større fokus, mere enkelthed og gerne kombineret med flere fysiske udfordringer i indlæringen. At slå udskolinger sammen for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, kunne han slet ikke se logikken i.
Efterskoler
En kommentar omkring Efterskoler. Politikerne opfordrer skolen til ”at holde på eleverne”. Nej, de skal gøre det, der er bedst i den givne situation. Nogle har godt af at komme hjemmefra i 9. kl. Nogle har det som en tradition i familien at tage på efterskole. Det giver noget robusthed selv at lære at tage ansvar. Og som en af vejlederne sagde: ”Hvis vi har en klasse med flere elever fra Efterskoler, så er der som hovedregel bedre sammenhold og dermed bedre indlæring”.
Konklusion
På den ene side er det nedslående, men på den anden side, så ved vi, at der kan gøres meget ved det i den nuværende skolestruktur – hvis man opgraderer vejledningen til det tidligere niveau. Vi ved også at sammenhæng i et lokalområde, i et foreningsliv og blandt kammerater betyder meget som et grundlag for at kunne modtage indlæring. Et brud allerede efter 6. kl. for at komme ind i en uoverskuelig stor enhed, vil virke modsat.
Anbefalinger til politikerne:
1) Giv Folkeskolereformen en chance. Den er besluttet, der er taget tilløb og i det kommende skoleår skal den sættes rigtigt i gang. Først et eller to år derefter kan vi se resultaterne.
2) Bak op om Hovedgård Skoles nye lederteam. De er godt i gang – nu skal de have lov til at vise, hvad de kan i samarbejde med lærere, pædagoger og forældre.
3) Genopbyg vejledningen om uddannelses- og studievalg, så den bliver en hjælp til alle elever i udskolingen og ikke kun til dem med særlige behov.
4) Etabler et forpligtende samarbejde med de uddannelsessteder, folkeskolen sender elever ud til.
Anbefalinger til forældrene:
1) Giv ungerne et knus og send dem undervisningsparate i skole.
2) Stil kærlige krav og tag de nødvendige konflikter med besværlige teenagere.
3) Sæt jer ind i hvilke uddannelsesmuligheder, der er – det er lidt svært, men det skal gøres.
4) Rådfør jer med lærerne og støt de unge i starten på en ungdomsuddannelse.
Anbefalinger til skolen:
1) Læg alle kræfter i arbejdet – nu ved I hvad det gælder.
2) Samarbejd med forældrene og brug byen og omegnen – vi kan nemlig ikke undvære skolen.
Anbefaling til Hovedgård og Omegn:
1) Støt op om skolen. Tilbyd hjælp som frivillige. Måske specielt i 9. kl. og første år af ungdomsuddannelsen. Tænk nyt!
Anbefaling til jer unge i udskolingen:
1) Husk: Det skal være sjovt at gå i skole, men I går ikke i skole for sjov. Børn kan alt – men de skal lige lære det først. Hæng i – det er nu I er allerbedst til at lære noget nyt.
Afslutning
Jeg vil slutte med indledningen fra et hæfte, der blev udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Industri op til årtusindskiftet, som hed ”Er det sundt at gå i skole?” Selv om det er mange år siden, passer teksten utroligt godt til i dag:
I WHO’s strategi, Sundhed for Alle, forudsættes en række menneskelige færdigheder for at kunne leve et sundt liv. Disse færdigheder kræver ikke nogen bestemt intelligens eller uddannelse. De vedrører lysten og evnen til at lære og gøre brug af sine erfaringer gennem hele livet: Lyst og evne til at gøre sig gældende på sine egne præmisser og forudsætninger. Lyst og evne til at samarbejde og håndtere konflikter og kriser. Lyst og evne til at træffe de nødvendige valg.
