Grøn by med åndehuller



Vækst for enhver pris, synes at være Horsens borgmester Peter Sørensens (S) mantra. I hvert fald blev ordet vækst gentaget mange gange i borgmesterens nytårstale.
 I talen savnede jeg noget om kunst, ånd og trivsel. Grønne friarealer etc. I dag er Horsens by ved at drukne i bilos. Overalt ser man tomme butikslokaler og alligevel her i en digitaltidsalder, hvor meget handel foregår på nettet, vil et flertal i det nuværende byråd give tilladelse til, at der opføres et nyt kæmpe byggeri i centrum. Et byggeri, som skal indeholde indkøbscenter, bibliotek, teater og biograf med mere. Alt mens de næringsdrivende på byens hovedstrøg Søndergade sukker efter mere omsætning. De kan nu se frem til at skulle dreje nøglen om, når den nye bymidteplan er gennemført. Strøget bliver til ”dødens” boulevard.
 Jeg ser gerne, at Horsens bliver en ren, grøn by med åndehuller – en by hvor det enkelte individ trives og har det godt. Jeg ser også gerne, at det byggeri der bliver opført er pænt at se på. I Horsens bliver den ene grimme bygning efter den anden opført. Lad os nu stille krav om, at nyt boligbyggeri med mere skal være smagfuld. Det kan lade sig gøre, hvad boligblokken Åparken er et godt eksempel på.
 Det er værd at huske på, at det er vigtigt, at en by har sjæl og borgerne føler sig godt tilpas.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025