
Overskrifterne i Horsens Folkeblad gennem længere tid næsten dagligt.
Horsens fremtid, Midtbyplan. Milliard-plan. Borgmesteren holder møder med befolkningen på Horsens Teater. Han fortæller om planerne for Horsens by og ud i fremtiden. Byen og planerne for fremtiden skal sælges, alt er til salg, vi løfter i flok. Jo jo, publikum bliver hørt, udtales det. Vi tager det med i vores vurderinger, forlyder det.
Gader og vejkryds, cykelstier, selv de netop fremkomne påskeliljer i vejkanterne, der nu står i udspring, må lade livet i det hellige Fjernvarme projekt, som breder sig ud over hele byen, og også i periferien af Horsens graves der nu og lægges fjernvarmerør.
Nyanlagte cykelstier på Emil Møllersgade med EU tilskud var det vist? Bruges nu til byggeplads, og den modsatte cykelsti og fortov holder der 48 tons vogntog med byggeelementer. Jo jo, intet er helligt i den nye Horsens midtbyplan. Der bygges også på Sønderbro, og snart kommer turen til området, Niels Gyllingsgade og hele rådhusområdet til Bygholm Å. Og Havnen med.
Horsens Bygger! Det var ellers kun til Påske før i tiden, men nu, har vi en ny tid, siges der. Bare bukserne holder, at man fra kommunens side ikke skræver over for meget på en gang.
Der sker så meget nyt, og Horsens Kommune har jo ikke det bedste ry blandt mange borgere for at vedligehold af gader og cykelstier samt løbestier holdes vedlige. Broen over Hansted Å i Hammersholm, der er asfaltarbejdet ikke afsluttet endnu efter sidste sommers opgravning af bro og cykelsti, for slet ikke at tale om deres idrætshaller og andre bygninger, det har vi jo sidst set med Rylevej, som måtte lade livet, da det kun var vedligeholdt nødtørftigt i husenes levetid.
Jeg håber virkeligt at det som er sat i gang bliver et gode for os borgere i fremtiden. Med det som sker i de her år, da vil Horsens by blive en byggeplads de næste 20 år, og hvis der ikke tages hånd om vedligehold af gader og stier, som graves op, vil Horsens få ry, som et vaskebræt at køre på, det er det allerede. Reparation lapning med asfalt er enten under eller over niveau. Med de ulemper borgerne udsættes for, fortjener vi at arbejdet afsluttes ordentligt.