
Hvorfor KristenDemokraterne. Et godt spørgsmål jeg fik fornylig. Det helt fundamentale for KD er livets værdi. Du har værdi. Alle har værdi og skal derfor behandles med respekt.
Netop dette med værdien - er jeg noget værd - har mange mennesker problemer med i dag. Vi handler som samfund helt forkert når vi afbryder livet i moderen mave, når vi også der sorterer i små mennesker og ligeledes har vi debatten om aktiv dødshjælp på et senere tidspunkt i livet. Som samfund viser vi ved disse handlinger og med den debat at alle ikke har samme værdi. KD vil en anden vej. Dette med værdien af det enkelte menneske er for KD helt fundamentalt.
Netop dette præger KD's familiepolitik, vores behandling af handicappede borgere, ældrepolitikken, integrationspolitikken osv. Vi vil have mennesket/borgeren i centrum.