Læserbrev



Seneste påfund fra Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk flygtningehjælp, er at man skal bruge bekvemmelighedsflygtninge til at løndumpe det danske arbejdsmarked. Han udtaler godt nok, at det ikke er hensigten og skyder bolden videre til arbejdsmarkedets parter, men hvad med om han selv kom med nogle brugbare løsninger, fremfor at fremkomme med politisk korrekte floskler. Jeg mener i det hele taget, at det er misforstået godhed, at man (heriblandt Dansk flygtningehjælp) hele tiden snakker integrationsplaner. Mig bekendt står der intet i diverse forældede konventioner om, at man skal integrere flygtninge.
Hvorfor snakker man ikke hjemsendelsesplaner i stedet? Dette kunne man passende gøre i nogle nyoprettede flygtningelejre i nærområderne, hvor vi efter australsk forbillede kan yde en passende pleje og beskyttelse af disse flygtninge, indtil der er mulighed for hjemsendelse. I mellemtiden kan de jo arbejde alt det de vil, i disse lejre, til dumpingpriser og man kan samidigt lære dem at snakke et internationalt sprog f.eks. engelsk - fremfor dansk. Dette vil nok være dem selv og deres respektive hjemlande til større gavn efter en hjemsendelse, hvor de forhåbentlig kan hjælpe med at bygge deres hjemland op igen.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025